Langhåret Chihuahua: Pelsudvikling

chihuahua langhåretFolk spørger mig ofte om en pelsudvikling hos Langhåret Chihuahua. Derfor har jeg valgt at skrive en lille artikel om emnet på hjemmesiden.

Man køber en meget sød ”fluffy” Chihuahua hvalp med tyk og blød pels, men når hvalpen bliver ca. 4 måneder, sker der noget med pelsen. Den falder, bliver tynd og kort, hvalpen ser elendigt ud, og man begynder at spekulere på, om det er virkelig en Langhåret Chihuahua de fik? Eller blev hvalpen måske syg?

Kære Chihuahua ejere, I behøver slet ikke at blive nervøse.
Når I får en 8-12-ugers Langhåret Chihuahua hvalp, har den en fin hvalpepels. Når hvalpen bliver ca. 4 måneder, begynder den at tabe hvalpepelsen, mens den nye pels kommer frem efterhånden.
Det er en langsom proces, som kan tage forskellig tid fra hund til hund. Nogle Langhårede Chihuahuaer får sin pels fuldudviklet i ca.1,5 år, andre får først lang pels når de bliver ca.2,5 år.

Der findes ingen metoder til at fremme pelsudviklingen, da det er en hel naturlig proces. Man skal bare sørge for at hunden får ”premium” hundefoder, og som et tilskud kan man give hunden hørfrøolie eller fiskeolie. Disse olier er rige på naturlige A- og E- Vitaminer, der styrker pelsen og gør den glansfuld, blød og smidig.

Når hvalpen begynder at tabe hvalpepelsen, er det en god idé at børste ham/hende oftere end man plejer for ar få de døde hår væk. Dette vil også massere hårrødderne og på den måde stimulere hårvækst.

Og så skal man bare være tålmodig! En hvalp, som ser elendigt ud i teenagealderen, bliver en dag til en flot og charmerende Langhåret Chihuahua med en dejlig lang pels!

Nedunder kan man se billeder af en Langhåret Chihuahua fra lille hvalp til voksen hund. Jeg har præsenteret billederne på den måde, at man tydeligt kan se pelsforændringer afhængigt af Chihuahuaens alder (klik på billedet for at se det større):

chihuahua langhåret