Pleje af din Hund

Vaske HundDin hund skal fra hvalp vænnes til det daglige eftersyn og de behandlinger, den skal have. Man skal kærligt, men bestemt, lade sin hund forstå, at ”det her, det er altså noget, vi to skal sammen...”

Under seancen skal man snakke med hunden og rose den. Giv den gerne en godbid som belønning, når seancen er overstået. Så har De en tryg og tillidsfuld hund, som i tilgift er glad, fordi den er velplejet.

Ved den mindste mistanke om, at noget er galt, så kontakt dyrlægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt - hellere for tidligt end for sent.

Vask

Man kan høre forskellige meninger om hvor ofte skal man vaske en hund. Efter min mening, det skal man ikke oftere end hver anden måned.  For meget vand og sæbe ødelægger den naturlige oliebalance, som hundens pels har. Så hvis du vasker din hund hver anden måned med en mild hundeshampoo, vil det være nok.

Når du bader hunden, skal du helst undgå, at vandet kommer i dens ører. Hvis det er sket, så tør ørerne meget grundigt med et rent stykke vat. Vandet der kommer ind i ørerne kan fremme en ørebetændelse. Af denne årsag skal man huske at tjekke hundens ører for en rødme, lugt eller irritation mindst 1 gang om ugen. Har man mistanke om, at hunden har dårlige ører, f.eks. hvis hunden slår meget med hovedet, viser tegn på ømhed ved berøring af ørerne, har en dårlig lugt fra ørerne, eller hvis huden er rød og hævet, så er det af sted til dyrlægen!

Din hund kan hurtigt komme til at fryse efter badning. Derfor skal man sørge for at den er tørret fuldstændigt først med et bomuldshåndklæde og bagefter med en hårtørrer (ikke for varm!). til hunde, hundeartiklerUndgå at lufte hunden de første par timer efter den blev vasket (generelt det er en god idé at vaske hunden om aften, når den skal i seng).

Børstning

Til periodiske børstninger af hunden skal der anvendes en god børste, som vil fjerne skæl og døde hår. Børstningen vil også fremme ny hårvækst, forbedre pelsens tilstand og give skindet et sundt udseende (dog i et samspil med en rational fodring og motion af hunden).

I tilfældet med Chihuahua: de findes i 2 pelsvarianter - korthåret og langhåret. Derfor børster man dem forskelligt afhængig af pelsen. For en korthåret Chihuahua vil det være tilstrækkeligt at børste den 1 gang om ugen. En langhåret Chihuahua har brug for 2-3 børstninger om ugen afhængig af pelsens tilstand.

Griffon Petit Brabancon, som er korthåret, skal børstes på samme måde som en korthåret Chihuahua.

Øjne

Øjne skal være klare. Fjern eventuel søvn fra øjenkrogene med lidt øjenbadevand eller kamillete på en vatpind. Er der øget flåd fra øjnene og/eller rødme i bindehinden (den slimhinde, der beklæder øjeæblet i forhold til dets omgivelser), kan dette skyldes en irritation forårsaget f.eks. af træk (hvis hunden har siddet med hovedet ude af vinduet under bilkørsel), eller kan det skyldes et fremmedlegeme, f.eks. et hår eller lignende. Igen kan man bade øjet med kamillete, men er der ikke sket en bedring i løbet af ganske få dage, skal man kontakte dyrlægen.

Kommer der stærkt flåd fra hundens øjne, bør dyrlægen kontaktes omgående!

Negle

Da små hunderacer opholder sig mest indenfor, har de en ring mulighed for at slibe deres negle på en naturlig måde. Derfor skal man klippe hundens negle mindst 1 gang om måned i tilfældet med en voksen hund og 2 gange om måned i tilfældet med en hvalp op til 7-8 måneder. For lange negle kan give smerter, når hunden går, og kan endda deformere tæerne.

Til klipning af negle er det bedst at bruge en speciel slags saks, som kan købes hos dyrehandleren.

Generelt kan hunde ikke lide denne procedure, men hvis du bliver tålmodig, omhyggelig og ikke gør din hund ondt, så bliver den vant til det. Man skal klippe kun 1-2 mm ad gangen og være meget varsom og påpasselig med at ikke klippe for meget. For nerver og blodårer går langt ud i kloen, og det kan nemt gøre ondt på hunden. Især hos hunde med sorte negle er det svært at se, hvor meget man skal klippe.
Man kan altid få dyrlægen til at klippe hundens negle, hvis man selv ikke tør.

Læs også:
Opdragelse og træning af hunde
Fodring af din hund