Avlsprincipper, etisk opdræt af hunde
Formålet med mit opdræt er at producere de bedst mulige repræsentanter af Chihuahua og Petit Brabancon (Griffon). For mig er den "ideelle" hund Racetypisk, Velbygget, Afbalanceret, med gode Bevægelser, generelt Sund og Rask, og med et godt Temperament.
Fra de nævnte egenskaber er opdræt af sunde, harmoniske og tillidsfulde hunde af den største betydning, fordi hver eneste hund bliver nogens trofaste følgesvend for mange, mange år.
For at nå mit mål bruger jeg rigtig mange timer til løbende at lære så meget som jeg kan om Chihuahuaer og Griffoner: herunder deres sundhed og arvelige sygdomme, temperament, udseende og type. Udover den specielle Opdrætteruddannelse holder jeg mig opdateret med al den nyeste viden omkring Alv, Genetik og Hundepsykologi ved hjælp af bøger og forskellige kursus for opdrættere. Jeg er utrolig glad for at have gode kontakter med nogle mester-opdrættere rundt i verden, og jeg værdsætter meget højt deres erfaringer og gode råd. Respekt for andre opdrættere og udveksling af ideer er meget vigtigt for mig. Sammen kan vi nå vores fælles mål om en god etisk avl.
Siden avl af Sunde og Racetypiske hunde er prioriteten i mit avlsarbejde, er jeg meget kritisk og selektiv med hensyn til mine avlshunde. Kun ekstraordinære hunde af ensartet kvalitet beholdes til avl i min kennel. Det målrettede udvalg af avlshunde tillader mig at gå videre i mit arbejde, skridt efter skridt, generation efter generation.
Som en opfølgning af DKKs avlsrestruktioner bliver alle mine avlshunde avlsgodkendt før parringer på en anerkendt DKK/FCI-udstilling.
Når jeg planlægger en ny parring, gør jeg det med en stor omhu og omtanke. Jeg undersøger grundigt forældredyrenes blodlinier for potentielle sundhedsproblemer for at sikre dominans af de ønskede fysiske samt psykiske egenskaber i de kommende hvalpe.
Både en hanhund og tæve bliver undersøgt hos dyrlægen før parringen for at sikre, at de er fuldstændigt raske, kan blive parret, og tæven kan klare drægtighed.
Jeg bruger kun stærke veludviklede tæver til avl for at minimere deres sundhedsmæssige risici under dragtighed, fødsel, producering af modermælk og pasning af de nyfødte hvalpe.
De drægtige og diende tæver får en speciel slags foder med alle nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som sikrer hvalpenes bedst mulige vækst og udvikling lige fra starten.
Når hvalpene bliver 8 uger, får de et sundhedstjek, en ormekur og sin første vaccination hos dyrlægen. Vi er meget glade og taknemmelige for vores dyrlæge Søren Graff fra Tilst Dyrehospital, som tager sig af vores voksne hunde og deres hvalpe.
Hundeavl involverer kunst, videnskab og et stort arbejde. Jeg vil gøre mit bedste for at kombinere disse begreber og producere Chihuahua og Petit Brabancon (Griffon)af højeste kvalitet med en sund krop og sjæl.
Venligst,
Diana
Læs også: Kort præsentation af Kennel

